Strandarve
Stranden er et af naturens spisekamre. Her kan du finde et stort udvalg af lækre urter, planter og skaldyr, som du kan lave de lækreste retter af. Det er bare et spørgsmål om at vide, hvad du skal kigge efter.
I denne guide tager vi et kig på nogle af de ting, som du kan sanke ved stranden i Danmark. Vi fokuserer her specielt på området omkring Thyborøn, i den nordvestlige del af Jylland. Her er der kyst ud til både Vesterhavet og Limfjorden.
Hvad vokser på stranden?
Selve stranden er et barskt sted, med masser af sand og saltholdige omgivelser. Det er derfor meget få planter, som vokser i dette miljø. Længere oppe på den grønlige del ved stranden, vokser der flere planter og urter. Her kan du læse mere om nogle af de planter og urter, du finder ved stranden.
Havtorn
Havtorn er en af de meste kendte råvarer, som du kan sanke ved stranden. Her skal du typisk lidt væk fra stranden, om på den anden side af klitter og diger, hvor havtorn kan stå i læ for det barske vesterhavsvejr.
Se vores guide til at finde havtorn.
Strandarve
Strandarve er strandens agurk. Den lille karakteristisk udseende plante, har en smag af agurk, og er velegnet til salater eller som drys. De små planter minder lidt om små juletræer, med saftige blade. Pluk de øverste unge skud.
Strandbede
Strandbeden er, som navnet antyder, i familie med de beder man typisk spiser, så som rødbede. På strandbeden er det dog bladene man spiser. Den vokser gerne på stenede strande, og minder lidt om spinat. I blomstringsperioden bliver bladene bitre, men det aftager igen efter blomstringen.
Strandkål
Strandkål er en super lækker plante fra kål-familien. Den er meget velsmagende, og både blade, stængler og blomsterknopperne inden de springer ud. Smagen minder om kål, broccoli og asparges. Strandkålen vokser gerne på stenede strande.
Strandsennep
Denne lækre urt kan du finde ved kysterne ved bl.a. Vesterhavet. Nordsø-strandsennep kaldes den her. Pluk de unge skud fra planten. De smager af sennep og salt.
Strandvejbred
Vejbred findes over det meste af landet, og også ved kysterne. Her kaldes den for strandvejbred. Det er de friske blade, der smager bedst. De plukkes fra april-juni
Se i øvrigt Fødevarestyrelsens planteliste for yderligere info om strandens forskellige urter og planter.
Østers i Limfjorden
Hvad kan man sanke i vandet?
I havet kan du finde mange forskellige ting, som du kan sanke og bruge i din madlavning. Her finder du bl.a. flere slags tang, som du kan bruge i salat eller tørre og bruge som drys eller ingrediens i madlavningen. Du kan også finde skaldyr som blåmusling, østers og krabber.
Blæretang
Den friske blæretang i vandet kan du bruge til madlavningen. Blæretang kendes ved de luftfyldte blærer, som gør den meget karakteristisk. Tangen smager bedst når den sankes i årets tidligste måneder ind til forsommeren. Brug ikke den opskyllede blæretang på stranden, men kun den der lever i vandet.
Blåmusling
Blåmuslinger er en af vores mest udbredte muslinger, og smager fortræffeligt. Den findes ved de fleste af vores strande, og ofte også helt ind på lavt vand. Blåmuslinger indsamles i de koldeste måneder. Fra oktober og ind i foråret. I de varme måneder kan de indeholde giftige alger.
Krabber
Krabber kan du fiske ved alle moler, havne og høfder. Det er måske nok lettest inde ved Thyborøn Havn, hvor i med et stykke spegepølse på en tøjklemme, kan fiske krabber. Krabberne kan bruges til madlavning eks. krabbesuppe.
Rejer
I Limfjorden kan der stryges rejer. Med et rejenet kan du fange de forskellige rejearter på lavt vand og ud til hoftedybde. Rejerne er mest talrige fra april-oktober måned.
Østers
Østers kan du også finde ved Thyborøn. Specielt i havet i Limfjorden, kan du nemt finde østers selv. Østers indsamles i de koldeste måneder. Fra oktober og ind i foråret. I de varme måneder kan de indeholde giftige alger.
Se vores guide til at finde østers her.
Vær OBS på at du skal have fisketegn, hvis du skal bruge redskaber til at samle eller fiske efter skaldyr og rejer.
Hvor må man samle?
Når du skal sanke på og ved stranden, skal du have tilladelse af ejeren. De fleste strande er offentlige, og her må du gerne sanke i mindre omfang. Som tommelfingerregel, ikke mere end du kan have i en bærepose.
Ift. private strande, gælder der en regel om “højeste daglige vandstandslinje”. Altså der hvor vandet normalt går til ved højvande. På den “våde” del, altså der hvor der kan være dækket af vand, er du på “Søterritoriet”, som ejes af staten. Over højvandslinjen, er ejeren den der ejer jorden inden for strandbredden. Her gælder den private ejendomsret. Og her må du altså ikke sanke uden tilladelse af ejeren.
I klitterne må du ikke hjemtage noget fra. Disse er fredede.