Seværdigheder

Sælsafari i Limfjorden

Sælsafari ved Rønland i LimfjordenHar du lyst til at opleve sæler i deres naturlige miljø, kan du tage på sælsafari ved Rønland, få kilometer syd for Thyborøn. Her kan du opleve sælerne på sandbankerne i Limfjorden.

Vil du gerne opleve sæler, kan du tage på sælsafari med den lokale traktorbus Spætten. Her går turen ud på dæmningen, ved vindmøllerne på Rønland.

Oplev sæler i Limfjorden

I Limfjorden findes der en stor bestand af sæler, og en stor del af dem, holder til ved Rønland, syd for Thyborøn. På sælsafari går turen ud på dæmningen ved vindmøllerne, hvor fra man kan se sælerne, når de ligger og solernsig, og slapper af på sandbankerne.

Turguiden fortæller undervejs om området, sælerne, vindmøllerne og naturen.

Turene er meget populære, og pladsreservation er nødvendig. Bestil plads hos informationen på JyllandsAkvariet.

Gråsæl på sandbanke ved Thyborøn

Medbring kikkert

Det kan være en fordel at medbringe en god kikkert, da sælerne ind i mellem er lidt længere væk. På traktorbussen uddeles der mindre kikkerter, og der stilles større kikkerter op, når man når ud til sælerne.

Comments are closed.