I JyllandsAkvariet kan du se, mærke og opleve et bredt udvalg af de mange forskellige fisk, der lever i Nordsøen og Limfjorden. I den tropiske afdeling kan du se de glubske piratfisk, elektriske ål og skyttefisk. Kild en krabbe og klap en haj på hovedet. I rørebassiner kan du komme helt tæt på og give en hånd med de dage, hvor der fodres hajer, rokker og fladfisk. Leg i børneubåd og gå på ravjagt på indendørs sandstrand med gratis find-selv-rav.
Tag med på Sælsafari i traktorbus eller med JyllandsAkvariets båd der har glasruder i bunden. Med traktorbussen køres 2,4 km ud i Limfjorden og med kikkerter ses der efter sæler når de ligger og hviler sig på sandbankerne. Vælger du båden kommer du helt tæt på sælerne og oplever livet i Limfjorden.
Ravsafari med ravgaranti hele året. Lær hvor, hvordan og hvornår du finder rav ved stranden
Se tidspunkter for aktiviteter på www.jyllandsakvariet.dk.
Nyhed 2017: Lad hunden slappe af i den nye dog-lounge, mens I er på tur.
Åbent hele året – aktiviteter hele året.
JyllandsAkvarietVesterhavsgade 16
7680 Thyborøn
Tlf.: 97 83 28 08
Hjemmeside
Facebook side