Fossiljagt i Vestjylland – her kan du finde fossiler

Forstening af søpindsvinFossiljagt kan være en glimrende aktivitet, når voksne og børn skal luftes lidt. Det giver både lidt spænding, motion og frisk luft. Herunder finder du nogles de bedste steder til at gå på jagt efter fossiler, når du er på ferie i det nordvestjyske.

På jagt efter søpindsvin og vættelys

Mange finder det fascinerende at gå og lede efter forsteninger, søpindsvin, hulsten, flotte sten eller rav, når de går rundt ved de danske strande. Nogen gange er man heldig med at finde noget, men oftest finder man ikke de helt specielle ting – fossiler og forsteninger.

Man kan være heldig at finde dem, ved mange af de danske strande. Men det er værd at optimere sine chancer, ved at tage de rigtige steder hen. Forholdene har meget at gøre med sandsynligheden for en god fangst.

Kig ved skrænterne på klintekyster

Mange steder ligger der bunkevis af sten. Og selv om det er spændende at kigge her, så er det som at finde en nål i en høstak. Men man kan være heldig at finde eks. både søpindsvin og vættelys.

Der er dog større chance, hvis du leder ved de strande, som har skrænter med forskellige lag af jord. Klintekyster. Dem er der mange af ved Limfjorden. Her kommer forsteninger og fossiler ud af skrænterne, efterhånden som vejr og vind gnaver sig ind i klinterne.

Finder du skrænter med lerlag som eks. moler, så kan du prøve flække klumper af moler langs lagene. Det kan gøres med en helt almindelig spisekniv. Inde mellem lagene kan du være heldig at finde fossiler af fisk, insekter, dyr og planter.

Gode steder til fossiljagt

Der er flere gode steder at lede i det nordvestjyske område. Herunder har vi samlet et par af de steder, som er oplagte til fossiljagt med familien.

Fur
Fur er et af de bedste steder at tage på fossiljagt. Her finder du masser af skrænter, og mange molergrave. Moleret er det perfekte sted at finde fossiler og forsteninger. Her er gennem tiden fundet mange flotte fossiler af både dyr, insekter og planter.

På Fur finder du også det naturhistoriske museum Fur Museum, som har en enestående samling af fossiler. Fur Museum tilbyder ind i mellem guidede ture, hvor en geolog tager jer på fossiljagt på øen.

Mors
På Mors er der også store forekomster af moler, hvor der gennem tiderne er fundet mange flotte fossiler. Nogle af de flotteste kan ses på Fossil- og Molermusset i Nykøbing Mors.
Men det er også muligt selv at være heldig. Det er bare at komme ud og lede.

Gjellerodde
Ved strandene ved Lemvig, bl.a. Gjellerodde, dukker der ofte forsteninger op.

Lodbjerg
Ved Lodbjerg kystklint findes et istidslag med glimmerler. Glimmerleret indeholder talrige fossiler.

Bovbjerg
Bovbjerg består af en 6 km lang kystklint. Mest kendt er nok fyrtårnet som skuer ud over Vesterhavet. Klinten indeholder lag fra istiderne, og for foden af denne, kan du være heldig af finde bl.a. forstenede søpindsvin.

Ravjagt efter fossilt harpiks

Mange ynder at tage på ravjagt ved vestkysten. Men vidste du at rav faktisk også er et fossil? Rav er nemlig hærdet harpiks fra Tertiærtidens nåleskove. Altså fossil harpiks.
Men hvor fossiler og forsteninger skal findes ved. eks. skrænter og i jordlag, så er det en helt anden sag med rav.

Det har vi lavet en særskilt artikel om. Se hvordan du finder rav på stranden.

Loven om Danekræ

Går du på jagt efter fossiler, og er rigtigt heldig at finde noget unikt, skal du være opmærksom på loven omkring Danekræ. Danekræ er betegnelsen for jordfundne naturskabte genstande af enestående naturhistorisk værdi. Disse skal indleveres på museer, hvorefter du kan få en “findeløn”. Læs mere om Danekræ her.