Seværdigheder

Geopark Vestjylland

Geopark Vestjylland er en UNESCO Global Geopark beliggende i det nordvestjyske område. Her kan du opleve geologien, historien og landskabet i Geopark Vestjylland.

I et stort område omkring Thyborøn, som det nordligste punkt, ligger Geopark Vestjylland. Her kan du blive klogere på både den specielle geologi, kulturhistorie og landskaberne i området.

Hvad er en geopark?

En geopark er et naturområde, hvor der findes en speciel geologisk arv. Her kan den geologiske historie opleves og studeres på tætteste hold. Geoparkens formål er at fremme bæredygtig udvikling, ved at beskytte, formidle og understøtte den geologiske arv i området.

Geopark Vestjylland har siden april 2021 været officiel UNESCO Global Geopark.

Naturoplevelser og historie i Geopark Vestjylland

I geoparken kan du opleve flere spændende lokationer, hvor du kan se årtusinders geologiske udvikling.

Der er en række interessante geologiske steder i området, som er et besøg værd.

Ved Bovbjerg Klint kan du opleve Bovbjerg profilet, som er en enestående kystklint. Klinten er et geologisk profilsnit gennem Weichsel istidens hovedopholdslinje.

Linjen markerer grænsen for isen under hovedfremstødet i Weichsel istiden for 23.000-21.000 år siden.

Klinten er et illustrativt eksempel på hele den glaciale landskabsserie fra inderlavning til randmoræne, smeltevandsslette og bakkeø.

I morænerne kan også ses lagene afsat af Kattegat Isstrøm for 27.000-31.000 år siden.

Kulturhistorie for Thyborøn

Thyborøn er en af de kulturhistoriske besøgssteder i Geopark Vestjylland.

Thyborøn og området omkring Harboøre Tange, er et stærkt eksempel på det dynamiske landskab i området, og menneskets forsøg på at tæmme naturen.

Området er et kulturhistorisk ingeniør-landskab, som består af diger, høfder, havn, forsvarsværker, vej og jernbane.

Læs mere om de kulturhistoriske besøgssteder i Geoparken her.

Hvor ligger Geopark Vestjylland?

Geopark Vestjylland dækker et stort område ved nordvestkysten og ind i landet.

Fra Thyborøn som det nordligste punkt, løber området ind i Nissum Bredning over Thyholm og Jegindø og ned til og med Venø Bugt. Det vestlige punkt er omkring Haderup. Den sydlige del af Geoparken løber helt til syd for Holstebro, med området omkring Ulfborg og Nørre Felding som de sydligste områder.

Læs mere om Geopark Vestjylland på den officielle hjemmeside.

Comments are closed.